Planen er, at jeg i løbet af de næste år vil vandre kortere eller længere etaper af vejen til Santiago de Compostela, hvor jeg håber at fuldføre vandringen i 2014.

Du kan følge min vandring på: http://lenemunter.blogspot.com/

Jeg var kun 4 timer om at gaa fra Triacastela til Sarria - jeg havde jo mission jakke-indkoeb for oeje! Hurtigt op og blive indkvarteret paa et af de private albergues - og saa ned til byen igen. Sarria havde kun en sportsforretning, saa udvalget var ikke saa stort. Valget stod mellem en hel tynd nylonjakke og saa en lidt mere vinterlig jakke. Jeg turde ikke andet end koebe den tykke jakke - jeg vil hellere doe af varme end af kulde!

Jeg var hundesulten efter mit indkoeb paa trods af, at rigelige maengder ristet broed var indtaget som morgenmad og  senere en boccadillo con queso senere paa formiddagen, saa jeg satte kursen mod en restaurant, hvor jeg uden besvaer indtog en 3 retters menu del dia sammen med 1/2 flasker hvidvin.

Meget heldigt at jeg havde valgt at spise saa godt, for om aftenen maatte jeg vente 1 time paa at faa serveret en pizza, saa jeg var foerst tilbage paa alberguet efter kl. 22.

Igen i morges var det koeligt og taaget, saa jeg havde min nye jakke paa. Jeg holdt ud i halvanden times tid, saa havde jeg det for varmt. Da jeg tog jakken af, dampede jeg - det saa faktisk ret godt ud! Hele dagen har jeg godt i solskin her til Portomarin, hvor jeg har indlogeret mig paa det private albergue O´Mirador, hvorfra der, som navnet antyder, er den mest pragtfulde udsigt ud over floden Mino. Jeg har lige spist en dejlig soendagsfrokost (en hamburger - jeg er traet af kylling, stegt svine- og oksekoed m. pomfrittes) - og vasketoejet haenger til toerre. Senere i dag skal jeg lidt rundt og kigge, og maaske er der pilgrimsmesse i aften - det finder jeg ud af senere. Sidst men ikke mindst skal jeg vel have nok en 3 retters pilgrimsmenu ud paa aftenen. Doerene her bliver foerst lukket kl. 23.30, saa der er masser af tid.

I morgen gaar turen til Palas de Rei - og forhaabentligt holder det gode vejr.

Nu sidder jeg saa i Triacastela - kun 130km fra Santiago. Siden sidst har jeg (heldigvis) oplevet mange ting. Vejen ind til Leon sidste fra gaar et stykke langs med noget, der ligner en dansk motorvej - men vist bare er normal vej. I hvert fald loeber der to vejbaner i hver retning adskilt med autovaern - og dette autovaern skal man forcere for at komme over paa den anden side. Fuldstaendig vanvittigt! Foerst kravler man over fra rabatten, krydser to vejbaner med hurtigkoerende taet trafik, kravler over et autovaern igen og krydser de naeste to vejbaner og kravler over endnu et autovaern. Jeg var glad, da jeg var kommet helskindet over! Siden er jeg saa ogsaa kommet til at taenke paa, hvordan belgieren faar sit aesel over her!!!

I Leon var det rigtig daarligt vejr - 15 gr. og regnvejr - saa jeg var kun lige inde og se katedralen, saa gik jeg 6km ud af byen og fandt et hotel. Skoent med et varmt karbad. I Leon moedte jeg et tjekkist fyr, som jeg har set mange gange og snakket med. Han var nu noedt til at afbryde sin camino, fordi han simpelthen havde faaet saa mange bid af vaeggelus, at han naermest havde faaet en allergisk reaktion. Selv lader det til, at jeg blev mine vaeggelus kvit - jeg har sikkert ikke haft dem med i rygsaek og sovepose - men "kun" blevet bidt.

Fra Leon gik det med en overnatning i Hospital del Orbigo til Astorga - byen hvor mange starter deres camino fra. Det var soendag middag, da jeg kom frem, og i byen var der et mylder af turister og pilgrimme. Jeg overvaerede middagsmessen og gik saa videre til Murias, hvor jeg tidligere har overnattet. Herfra begynder terraenet igen at blive mere varieret, og man krydser passet ved Cruz de Ferro (Jernkorset), der har tjent som pejlemaerke for pilgrimmene i hundredevis af aar. En flot, flot tur op igennem passet og ned til Molinaseca.

Onsdag overnattede jeg i Villafranca del Bierzo, der ogsaa er en meget charmerende by med en tilpas stoerrelse. Vejret var rigtig dejligt - solskin og 33gr. Dagen efter gik turen op mod O Cebreiro - og det var igen blevet regnvejr og koldt og blaesende. Saa er det, at man godt kan komme i tvivl om, hvorfor det lige er, at man "tosser rundt" hernede. Naa, man vaenner sig jo til at vaere vaad, og naturen paa vejen op var smuk.

Jeg overnattede paa et tysk albergue i La Faba, og der var rent og en god stemning. Hospitalieroen gjorde klart, at hun personligt ville skyde den, der taendte lys foer kl. 7 om morgenen. Dejligt - der er ikke noget mere irriterende end blive vaekket af raslen og flakkende pandelygter kl. 5.30. Alligevel var der mange, der allerede laa i deres senge kl. 20 - om jeg forstaar dem - saa skal natten nok blive lang.

Igen i dag har det regnet og vaeret koldt. Jeg kunne faktisk godt have brugt et par vanter, og jeg taenkte paa et tidspunkt paa at tage begge mine par lange bukser paa samtidig. For at det saa ikke skal vaere loegn, saa gik lynlaasen i min jakke helt i stykker her i eftermiddag. Jeg har ikke andet toej med lange aermer, saa i morgen maa jeg se, om jeg kan finde en eller anden beklaedningsgenstand med lange aermer i Sarria.

Fra Astorga er der kommet flere danskere paa caminoen. Det er altid hyggeligt at faa en snak og hoere om deres grunde til at gaa caminoen.

Her i Triacastela bor jeg paa et albergue, hvor hospitalieroen er dansk. Og saa er jeg ved at faa vasket alt mit toej i vaskemaskine - den rene luksus for foerste gang i 4 uger. Kun 3 euro - og saa er det nemt at forklare, at skjorterne ikke skal i toerretumbleren.

Efter planen gaar jeg ind i Santiago paa torsdag og holder saa et par dages ferie, inden jeg rejser hjem soendag.

Ellers er alt vel - ingen vabler og godt humoer!

De sidste 3 dage har det vaeret utroligt kedeligt at gaa. Det er godt nok den originale pilgrimsvej, men den gaar langs med landevejen, saa det er ikke saerligt fredfyldt. I saadan en situation er Ipod´en god at have.

De sidste par dage har der ikke vaeret saa mange kendte ansigter. Dem, som jeg kender er ca. 10 km bag mig. Desuden har jeg overnattet lidt "skaevt" af de gaengse steder.

Og saa blev det lige regnvejr......Min sovepose er blevet godt vaad - nu ser jeg tiden lidt an - her er heldigvis en toerretumbler, hvis det bliver noedvendigt. 

Som det fremgaar af overskriften er jeg nu saa taet paa halvvejs, som man kan komme. Jeg har vaeret igennem storbyen Burgos, hvor jeg valgte ikke at overnatte. Der er ellers kommet et meget fint nyt albergue lige i centrum af byen - men blandt mine med-pilgrimme har det faaet noget blandede "anmeldelser". Jeg tror, at det nok skal blive bedre - det er foerst lige aabnet her i august. Jeg valgte kun at gaa ind og se den helt fantastiske katedral og saa gaa videre i ca. 7 km og tage en overnatning paa hotel i en lille by.

Siden i loerdags har jeg vandret paa hoejsletten (mesetaen). Kaempemaessige arealer med afhoestede hvedemarker saa langt oejet kan se. Lidt bakker, nogle traeer og smaa byer som eneste afveksling. Nogle synes, at dette er det mest kedeligt stykke - men det er ogsaa en del af vejen til Santiago de Compostela.

Jeg er en del af en gruppe paa 2 tyskere og 2 oestrigere (sygeplejersker), der moedes saa godt som hver aften og snakker. De to tyskere er henholdsvis en soldat i Bundeswehr og en katolsk praest, der er foedt og opvokset i Polen og uddannet havfisker, inden han laeste til praest - og saa er han gift med en operationssygeplejerske.

I dag sidder paa et rigtigt dejligt albergue i en lille landsby. Jeg har overnattet har foer, og vi bor kun 4 her i nat, saa det er den rene luksus.

Helbredet er godt. Min forkoelelse er endelig gaaet vaek efter 14 dage. Dvs. saa er det ogsaa slut med the og en mega-cognac inden sengetid - eller..... Prisen for dette er alle vegne 20 kroner. Benene har det ogsaa godt, saa jeg skal ikke klage.

Tusind tak for jeres hilsner - det varmer!

Jeg gjorde et stop i Najera hertil. En dejlig by med en spaendende historie - bl.a. lige uden for byen hvor Roland nedkaempede den davaerende muslimske hersker i byen. Paa et af kirketagene saa jeg storke - baade voksne og unger.

Alberguet her er relativt nyt med fine forhold. Bl.a. sover man paa 2 sengsrum, saa det er jo helt dejligt. Desuden tror jeg, at jeg er ved at komme mig helt over min forkoelelse - det varede saa ogsaa kun lige en uge.

Der har vaeret lidt udskiftning i ansigterne, nu hvor der er flere overnatningsmuligheder at vaelge imellem. Der er to midaldrende hollandske herrer, der er ved at drive mig til vanvid, fordi de synes, at de er saa morsomme. Jeg havde lige regnet med, at de var bag mig - altsaa kilometermaessigt - men pludselig staar de her og laeser mig over skulderen. Bare for at irritere dem har jeg lige smidt en ekstra euro i, saa jeg har 20 minutter ekstra. Ellers er her selvfoelgelig rigtig mange tyskere - overvejende den yngre afdeling, samt mange franskmaend - overvejende den aeldre afdeling. Jeg synes desuden, at der er stadig flere, der faar koert deres rygsaek fra sted til sted, og saa selv gaar med en lille rygsaek. Hvad skal man sige til det?.... - det er vel folks eget valg, men for mig gaar lidt af den egentlige pilgrimstanke af floejten paa den maade. Det er jo netop meningen, at du ikke skal baere mere, end du skal bruge. Paa den anden maade kan du have hele garderoben med og ikke behoeve at taenke paa at vaske, foer man kommer hjem.             

Jeg har ikke noget med i rygsaekken, som ikke bliver brugt. Hvis jeg har faaet nye laesere i aar, vil jeg lige komme med en opsummering af, hvad jeg baere rundt paa (alt i letvaegtsmaterialer):

2 par bukser (et par zip-off og et par knaelange)

3 kortaermede skjorter

3 par sokker

3 par trusser

1 silkesaet med shorts og top til at sove i

1 let loebejakke

1 lille og 1 stort haandklaede

Toiletsager, dagbog, guidebog og saa har jeg fundet bogen: "Tod am Jacobsweg" paa et albergue.

Derudover selvfoelgelig lidt vand og evt. en lille smule at spise.

Jeg bruger alt og mangler intet! 

Naeste dag gik turen videre til Viana. En meget dejlig by med mange spaendende, historiske bygninger. Jeg blev indkvarteret paa alberguet i tilknytning til en af kirkerne. Man ligger paa madrasser i to rum, og det er noget primitivt. Men til gengaeld er der en helt utrolig stemning. To soede spanske midaldrende damer som hospitaliere - der senere lavede den dejligste middag til os. Inden havde vi endnu en gang vaeret til pilgrimsmesse - men her betonede praesten, at det hellige sakremente kun var for katolikerne, saa her blev jeg paent siddende.

I dag er jeg naaet til Navarette, hvor jeg bor paa det kommunale albergue - et rigtig udemaerket sted. Jeg har faaet en koelig forfriskning med et italiensk/tysk aegtepar, der bor i Schweiz. Han er freelance-fotograf og har prioriteret at have 3 kg fotoudstyr med!

Jeg har ikke nogen fast gruppe, som jeg er meget sammen med - men jeg snakker da noget med en gruppe yngre tyskere. Mine canadiske venner tror jeg er minimum en dag tilbage - saa dem ser jeg nok ikke mere. Min forkoelelse er ved at vaere ovre - saa det kan vaere, at jeg bliver helt populaer paa sovesalene igen.

Selvom jeg har gaaet turen foer, er der mange ting, som jeg slet ikke kan huske. Der er altsaa hele tiden nye oplevelser at glaede sig til!

I hoerer fra mig igen, naar jeg om et par dage forhaabentligt for noget INDER-NET igen.

Canadierne, som jeg moedte foerste aften i St. Jean Pied de Port, saa jeg her igen i  Lorca, hvor de ville holde frokost pause. En af dem er meget daarligt gaaende - har maattet koebe nye stoevler i Pamplona! De andre virker noget bekymrede paa hendes vegne.

Fra Lorca tager det smaa to timer at gaa til Estella, hvor jeg havde planlagt at overnatte. Sidst jeg var igennem var det tidligt om morgenen, og byen saa meget spaendende ud, saa jeg lovede mig selv, at her ville jeg bo en anden gang. Gik paa det private albergue ANFAS - jeg tror nok, at det er en eller anden handicaporganisation, der staar for det. Den ene af hospitalieroerne (eller hvad det nu hedder i flertal) var en voksen kvinde med Downs Syndrom - men hun havde styr paa tingene, saa vi blev vist rundt og fik tildelt vores koejepladser med fast haand. Jeg tror, at stedet uden for sommersaesonen fungerer som et slags aktivitetssted. Man ser faktisk mange med Downs Syndrom i Spanien - skyldes det mon den katoliske kirke?

Naa, der blev jeg lige inviteret til at spise paella af nogle spaniere - videre opdatering maa vente... Men jeg har det godt!

Det foerste albergue, som man moeder er Malteser-ordenens. Det smager jo altid lidt af tempelridder - saa der ville jeg overnatte. Af selve det gamle kloster er der kun kirken tilbage. Selve alberguet ligger i noget, der ligner en gamle gaard. Meget basic - men med alt, hvad man behoever som pilgrim. Det var blevet noget blaesende og halvkoeligt, saa jeg kroeb i soveposen i et par timer. Om aftenen en udemaerket pilgrimsmenu paa en lokal restaurant - der var ogsaa indkoebt forskellige madvarer af alberguet, men jeg havde behov for et ordentligt maaltid efterr en dag paa en oel, en aquarius, vand og to haandfulde noeddeblanding.

En god nattesoevn indtil kl. 6 var mine franske medlogerende begyndte at rasle med deres plasticposer. Jeg har naevnt det foer - det er moeghamrende irriterende!! Naa, ud i det dejlige vejr. Det tegnede til at blive en god, varm dag. I lang tid gik det mere eller mindre opad til Alto de Perdon - og saa selvfoelgelig nedad igen. Nedstigninger begynder nu at kunne maerkes, men saavidt jeg husker, er de vaerste overstaaet nu.

Der er nu en blanding af nye og gamle ansigter paa caminoen. Nogle har jeg kendt siden St. Jean Pied de Port i fredags - og andre er lige startet i dag i Pamplona. Ved middagstid var jeg i Puenta la Reina - havde egentligt planlagt at fortsaette en 7 km til - men jeg syntes, at det var for varmt, og benene ville vist have godt af at stoppe. Har indlogeret mig paa det kombinerede albergue/campingplads lige uden for Puenta la Reina. Her er fine forhold - men ikke saa hyggeligt.

I morgen gaar det saa derhen, hvor foedderne vil baere mig.

Straks man kommer ud af St. Jean begynder det at gaa opad. Da jeg ikke mente, at formen rakte til at krydse Pyrenaerne i et straek - jeg hader at gaa opad - havde jeg reserveret overnatning (og tak til Arne for hjaelpen med det franske) i Orisson. Refugiet ligger midt ude i naturen og har en udendoers terasse, hvorfra der er den mest vidunderlige udsigt ud over bjergene. Jeg tror ikke, at de danske naturfredningsfolk havde givet tilladelse til saadan en bygning. Men smukt var der!!!

Soendag gik det videre op i Pyrenaerne i noget af den smukkeste natur, som jeg har set. Rundt omkring gik der koeer, faar og heste - men det var vist ikke vilde heste, for de fleste havde grime paa. Efter at have naaet det hoejeste pas gik det 4 km ned igennem skov. Flere steder var nedstigningen meget stejl, saa jeg naaede da ogsaa lige at glide paa en sten og saette mig paa enden. Heldigvis slog jeg mig ikke, men det viser bare, at man ikke skal slaa autopiloten paa. I Roncevalles maatte jeg vente 3 timer paa, at det store albergue med 100 senge i ét rum aabnede. Heldigvis var vejret dejligt, saa vi var mange, der rullede soveposerne ud og slappede af i graesset.

Om aftenen var der pilgrimsmesse i den helt fyldte klosterkirke. Til sidst i messen bliver alle pilgrimme kaldt frem foran alteret, hvor en af praesterne holder en tale paa flere sprog for til sidst at lyse velsignelsen over alle pilgrimmene. En ligesaa staerk oplevelse som pilgrimsmessen i Santiago de Compostela!

Jeg havde heldigvis faaet en koeje helt oppe i den ene ende af sovesalen, saa der var en lille smule privatliv. 21.58 blev der sat noget blidt musik a la Enya paa anlaegget i sovesalen, og praecis kl. 22.00 blev lyset slukket. Jeg var vaagen nogle gange i loebet af natten, og jeg syntes aldrig, at jeg faldt i helt dyb soevn. Jeg tror, at det er fordi, at jeg er saa bange for at snorke - for det goer jeg jo!

I morges praecis kl. 6.00 blev samme melodi sat paa anlaegget og lyst taendt, saa derfor var jeg allerede paa caminoen kl. 6.30. I dag har der vaeret et par gode stigninger, mens ellers har det gaaet meget ned ad bakke - altsaa paa den gode maade. De sidste godt 4 km til Zubiri, hvor jeg sidder nu, gaar stejlt nedad paa en sti, hvor jeg synes, at det maa vaere livsfarligt at gaa, naar det er vaadt. Det offentlige albergue er paa en sommerferie-lukket skole, saa jeg har betalt 4 Euro ekstra og bor paa et lille nyt, privat albergue.

Benene er gode og ingen vabler indtil nu - maa det vare ved de naeste 760 km!