I sne står urt og busk i skjul
23. feb 2007 17:32, Munter
...og derfor har det været umuligt for mig at møde til vagten her i eftermiddag. Forsøgte at nå frem ad både den ene og den anden vej - men helt umuligt p.g.a. snefygning. De små veje, som jeg er nødt til at køre på de første 6 km, lukker hurtigt til, når vinden kommer fra syd. Kan ikke undgå at have dårlig samvittighed - én af mine kolleger er nu nødt til at blive på arbejde til lørdag morgen kl. 8.00!
Men smukt er det jo alligevel, når det endelig bliver vinter i Danmark.
Manden i huset er gået en tur i gennem skoven til vores genbo, der bor 1 km herfra. Derfor sidder jeg nu - inspireret af pilgrimsretræte - og kigger i disse bøger:
Der er ikke blevet købt ind til aftensmad - jeg havde jo regnet med at skulle have været på arbejde - men mon ikke fryseren gemmer på en suppe.
Senere på aftenen vil jeg glæde mig til at nyde synet af mit lysnet fra jul.



